Arkivskab

Arkivskab for forældede indlæg under 'Seneste Nyt'


Information om kontingentbetaling for 2024

På den årlige generalforsamling, som blev afholdt den 19. marts 2024, blev det fremsendte budgetforslag for 2024 ændret.Det betyder samtidig, at kontingentet for kalenderåret 2024 blev fastsat til 3.000,- kr. pr. parcel, altså en forhøjelse på 500,- kr. i forhold til udsendte budgetforslag. Årsagen til det ændrede kontingent skyldes, at generalforsamlingen ønskede at hensættelsesbeløbet til foreningens vejfond blev fastholdt med 80.000 kr. årligt. For det ændrede budget - klik her.

Der skal derfor indbetales 3.000,- kr. senest 1. maj 2024 til Grundejerforeningens konto i NORDEA REG.NR. 2276 KONTONUMMER 3485 857 388
Med venlig hilsen
Ole Holde
Kasserer


Meddelelse fra formanden den 22. februar 2024

Kære beboere på Skibsegen.

I forlængelse af indkaldelsen til generalforsamling, som blev udsendt den 16. februar 2024, meddeles det herved, at ydre omstændigheder gør, at der skal vælges 3 nye medlemmer til bestyrelsen. Den opdaterede dagsorden kan findes under 'Generalforsamling 2024' i menuen til venstre herfor. Da bestyrelsen mangler kandidater til bestyrelsesposterne, vil jeg opfordre til, at du melder dit kandidatur til undertegnede eller et andet medlem af bestyrelsen - vi vil meget gerne fortælle om hvad det indebærer og hvad bestyrelsen arbejder med. Bestyrelsen afholder 3 møder om året, og du kan få et indblik i bestyrelsesarbejdet ved at gennemlæse referater fra bestyrelsesmøderne under 'Arkiv' i menuen til venstre herfor. Vi ser frem til at høre fra mulige kandidater og til at se jer til generalforsamlingen.

Vel mødt !

Med venlig hilsen
Johnni Mosevang Christensen

Formand for Grundejerforeningen Skibsegen


Invitation til Julehygge den 26. november 2023 - klik her

(Aflyst pga manglende tilslutning.)


Nyt om gravearbejdet

Petri og Haugsted har meddelt, at sygdom i deres asfalt afdeling - og det regnfulde vejr - har forårsaget forsinkelse af gravearbejdet, som først bliver færdiggjort den 24. november 2023. Petri og Haugsted undskylder forsinkelsen.


Gravearbejde på Skibsegen

TDC/YouSee har fejl på et kabel på Skibsegens område, og det er derfor nødvendigt at nedgrave 45 m. nyt antennekabel mellem TDC skab Skibsegen 91 og samling ved nr. 89. Arbejdet udføres af Petri og Haugsted jf. gældende normer for gravning (DS 475) og forventes udført i perioden fra den 2. til den 20. oktober 2023. TDC oplyser, at der er ingen omkostninger forbundet med arbejdet for Grundejerforeningen, og kabel TV er ikke afbrudt under arbejdet.Bestyrelsen har givet tilsagn til, at arbejdet udføres. For tegning - klik her.


FREDAGSBAR på Skibsegen den 25. august 2023 kl. 17.30

Tag en klapstol og lidt til ganen med. Vi mødes på fællesarealet ved bålpladsen mellem nr. 80 og nr. 82.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


Modtaget fra Helsingør Kommune den 28. april 2023

Efter bestyrelsens (Ole Holdes) henvendelse den 21. april 2023 til Helsingør Kommune om udbedring af græsrabatter etc. på Skibsegen/Prøvestensvej har vi nu modtaget følgende svar:


Hej Ole

M.J. Eriksson's plantning og græssåning i hele entreprisen udføres i maj-juni, og jeg vender tilbage med mere præcis udførelsesperiode.

Undskyld forsinket svar.

Mvh Simon Spanggaard


Fastelavn 2023

Vi slår katten af tønden på fællesarealet på Skibsegen søndag den 19. februar kl. 10.00. For den officielle invitation - klik her. Venligst husk tilmelding senest 13. februar 2023.


Modtaget fra Helsingør Kommune den 2. februar 2023:

Emne: Genåbning af Prøvestensvej

Til bestyrelsen

M.J. Eriksson fjerner afspærringen på Prøvestensvej på næste fredag den 10. februar ’i løbet af dagen’, hvormed vejen genåbnes for gennemkørende trafik.

Med venlig hilsen

Simon Spanggaard

Konsulent

Team Trafik og Infrastruktur

+45 2531 2573

Center for By, Land & Vand

Prøvestensvej 52

3000 Helsingør

e-mail: simspa@helsingor.dk

web: www.helsingor.dk


Modtaget fra Helsingør Kommune den 15. december 2022:

Emne: Forlænget spærring af Prøvestensvej

Til bestyrelsen

Entreprisen er desværre gået delvist i stå på grund af vejret, så Prøvestensvej bliver ikke åbnet for gennemkørsel i år.

Entreprenøren har fået forlænget rådighedstilladelsen til udgangen af januar, men Prøvestensvej bliver forhåbentligt genåbnet før.

Der er planlagt asfaltudlægning onsdag-torsdag i næste uge, og mit bedste bud på genåbning er midten af januar.

Med venlig hilsen

Simon Spanggaard

Konsulent

Team Trafik og Infrastruktur

+45 2531 2573

Center for By, Land & Vand

Prøvestensvej 52

3000 Helsingør

e-mail: simspa@helsingor.dk

web: www.helsingor.dk


Modtaget fra Helsingør Kommune den 22. september 2022:

Emne: Prøvestensvej spærret for gennemkørsel i uge 39 - 51

Hej igen

Fra på mandag den 26. september spærres Prøvestensvej for gennemkørsel, da vejen spærres øst for Birkedalsvej til JYSK.

Der skiltes omkørselsrute ad Klostermosevej og Kongevejen.

Der vil fortsat være adgang for biler mellem Kongevejen og Skibsegen samt Skibsegen og Birkedalsvej.

Med venlig hilsen

Simon Spanggaard

Konsulent

Team Trafik og Infrastruktur

+45 2531 2573

Center for By, Land & Vand

Prøvestensvej 52

3000 Helsingør

e-mail: simspa@helsingor.dk

web: www.helsingor.dk


Modtaget fra Helsingør Kommune den 7. september 2022:

Til: Bestyrelsen for Grundejerforeningen Skibsegen.

I orienteres hermed om, at Helsingør Kommune’s entreprenør M.J. Eriksson i de kommende måneder mellemdeponerer afgravet jord på et område på vestsiden af Skibsegen nær Prøvestensvej. Eventuelle skader på belægninger og rabatter afledt af jordkørslen på Skibsegen retableres af M.J. Eriksson.

Jeg beklager, at I ikke blev orienteret inden igangsættelsen.

Den deponerede jord blive enten bortkørt eller genudlagt løbende.

Jorddeponeringen er aftalt mellem kommunen og lodsejeren af matrikel 2-d.

Jorden afgraves fra marken syd for Prøvestensvej ved Birkedalsvej og er en del anlægsarbejdet til den nye rundkørsel afledt af sundhedshuset.

Jordkørslen mellem byggepladsen og Skibsegen kan aflede støv og trafikale forsinkelser i mindre omfang.

Inden længe spærres Prøvestensvej for gennemkørsel øst for Birkedalsvej, men der vil i hele anlægsperioden frem til medio december være vejadgang mellem Skibsegen og Kongevejen.

Buslinjerne 353 og 803 omlægges, og der henvises til www.dinoffentligetransport.dk

Cyklister henvises til omkørsel ad Prøvestensvej og Klostermosevej.

På byggemødet i morgen forventes entreprenøren at fremlægge en detaljeret arbejdstidsplan, og herefter kan jeg orientere jer mere præcist om perioderne.

I er velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Simon Spanggaard

Konsulent

Team Trafik og Infrastruktur

+45 2531 2573

Center for By, Land & Vand

Prøvestensvej 52

3000 Helsingør

e-mail: simspa@helsingor.dk

web: www.helsingor.dk


Fra Forsyning Helsingør den 28. oktober 2022:

Kogeanbefaling er ophævet. Borgerne i Helsingør Kommune kan igen trygt drikke vandet fra hanerne. Styrelsen for Patientsikkerhed og vandmyndigheden – Helsingør Kommune – har her sen eftermiddag fredag meddelt Forsyning Helsingør, at anbefalingen om at koge vand til drikke, madlavning og tandbørstning er ophævet. Det sker efter, at analyser af nye vandprøver taget i går torsdag i boringer, inde på Hellebæk Vandværk og ude hos kunderne ikke viser spor af hverken E-coli-bakterier eller Coliforme bakterier. Det er således igen muligt at drikke vandet direkte fra hanen.


Det er Forsyning Helsingørs – og Helsingør Kommunes – formodning, at der reelt aldrig har været tale om en konkret forurening af vandet med E-coli og Coliforme bakterier, som analyseresultater fra vandprøver modtaget torsdag ellers afslørede. Derimod er det sandsynligt, at vandprøverne er blevet kontamineret i forbindelse med prøvetagning eller analyse på det eksterne laboratorie.


Fra Forsyning Helsingør den 27. oktober 2022:

Da vi har konstateret forurening med e-coli-bakterier og koliforme bakterier i vandet på spor 1 på Hellebæk Vandværk, skal vand til drikke, tandbørstning og madlavning koges i et område, der dækker hele kommunen på nær Espergærde, Hornbæk, Snekkersten sydøst for Kystbanen, Helsingør sydøst for Kystbanen samt Helsingør Centrum. Anbefalingen kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Er man i tvivl om man ligger i det konkrete område eller ej er det bedste at koge vandet.


En kogeanbefaling indebærer, at vandet skal koges inden det drikkes samt bruges i forbindelse med madlavning og tandbørstning. Vandet kan dog fortsat anvendes til rengøring, toiletskyl og personlig hygiejne m.v.


Forsyning Helsingør har stoppet produktionen på spor 1 på vandværket for også at stoppe en evt. forurening. Spor 2 på vandværket har ikke været påvirket. Vi arbejder nu på at indkredse forureningen og har sendt nye vandprøver til analyse – både fra boringer tilknyttet spor 1, fra vandværket og fra taphanen ude hos en række kunder i det berørte område.


Når vi sammen med vores vandmyndighed – Helsingør Kommune – og Styrelsen for Patientsikkerhed kan konstatere, at vandet er rent igen, vil vi ophæve anbefalingen om at koge vandet – og kommunikere dette ud til kunderne på vores hjemmeside, Facebook og andre kanaler. Helsingør Kommune vil også kommunikere dette. Vi forventer, at det sker hurtigst muligt.


Intet fyrværkerisalg her i år !

Som meddelt ved vor Generalforsamling den 15. marts 2022 henvendte bestyrelsen sig til Helsingør Kommune om de ulemper og gener, vi oplevede her på Skibsegen under fyrværkerisalget på grunden på hjørnet af Prøvestensvej og Skibsegen i dagene op til sidste Nytår. Vor henvendelse har nu båret frugt, idet Helsingør Kommune har bekræftet, at en ny tilladelse til fyrværkerisalg her ikke vil blive givet.


Søndagsbar på Skibsegen

Søndag den 22. maj kl. 15 holder vi en lille søndagsbar, så tag en klapstol og en flaske eller to med. Vi mødes på fortovet ved stien, ved siden af nr. 11. For den officielle invitation - klik her.


Regnvandsriste og fejning (Efterår og vinter 2021/2022)

Kære beboere på Skibsegen.

Hvis regnvandsristene på vores veje ikke holdes rene og fri for blade, grene, småsten, grus, sne m.m., så stopper de til og vandet kan ikke løbe væk. Udover at vandet bliver liggende på vejene, så løber det nogle steder også ind på matriklerne og skaber gener, og endelig så skal vi betale ekstra for at få renset brøndene.

For at minimere disse gener og omkostninger, så her en opfordring til, at alle beboere giver en hånd med, ved løbende at feje og renholde foran egen matrikel - og ikke mindst ved at sikre, at der altid er ren og fri passage til regnvandsristene.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


Fastelavn på Skibsegen 27. februar 2022

Kære beboere på Skibsegen.

Vedlagt følger en invitation til at fejre fastelavn på Skibsegen - både børn og børnebørn er velkommen. For detaljer om tilmelding etc. - klik her

Med venlig hilsen
Johnni Mosevang Christensen

Formand for Grundejerforeningen Skibsegen


Information om fyrværkerisalg (23.12.2021)

Som alle sikkert har bemærket, så skal der være fyrværkerisalg på hjørnet af Prøvestensvej og Skibsegen fra den 27.12.2021.


Bestyrelsen har været i kontakt med den person som står bag salget. Alle tilladelser fra myndighederne omkring salget er på plads og han vil gøre sit til, at hans virksomhed ikke bliver til gene for beboerne på Skibsegen. For at minimere trafik og parkering på Skibsegen, herunder hjulspor i rabatterne, vil han henvise sine kunder til at parkere ved retten på den modsatte side af vejen, hvor der er lukket mellem jul og nytår.

 

For at markere, at parkering i rabatterne ikke er ønsket, har vi endvidere aftalt, at bestyrelsen opsætter rød/hvide strimler mellem vejtræerne og lygtepælene. Til orientering ejes både jorden, vejen og rabatten af Kjeldsbjerggård og ikke af Skibsegen.


Vi fejrer Halloween sammen den 31. oktober 2021

Kom og vær med ! Husk tilmelding senest den 28. oktober 2021.

For alle detaljer - klik her.


Fredagsbar afholdt 27. august 2021

Selvom vejret ikke var med os, fik vi en rigtig hyggelig første Fredagsbar sammen. Vi var alle enige om at gøre det igen under bedre vejromstændigheder.


Fokus på trafiksikkerhed og god sommer 

Kære Beboere

Børnene i Helsingør Kommune har for nogle år siden fået til opgave at tegne nogle tegninger for at sætte større fokus på trafiksikkerhed.

Dette er der kommet nogle fine plakater ud af, som Helsingør Kommune venligst har udlånt til Grundejerforeningen Skibsegen.

Plakaterne er sat op på Skibsegen for at skabe øget fokus på at sænke farten og passe på børnene og andre beboere, som færdes i området.

Vi håber, at du/I vil tage godt mod kampagnen, og at vi sammen kan gøre Skibsegen et mere sikkert sted at færdes på.

God sommer

Vh.

Bestyrelsen


Nyt fra kassereren om kontingentet for 2021 - klik her


Udsættelse af den ordinære Generalforsamling til 16. juni 2021

Kære beboere på Skibsegen.

Forsamlingsforbuddet gør det ikke muligt at mødes fysisk, hvorfor vi som forventet ser os nødsaget til at udsætte generalforsamlingen.

Da genåbningsplanerne ej heller åbner mulighed for at mødes den 3.5.2021, hvilken dato vi havde reserveret som alternativ, udsættes generalforsamlingen til


 onsdag den 16.6.2021 kl. 19.00


 - til afholdelse i Borupgårdskolens Teatersal, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der ikke er indgået yderligere forslag til generalforsamlingens punkt 4, hvorfor dagsorden er som fremsendt den 25.2.2021 - dagsorden med bilag kan hentes ved klik 'Generalforsamling 2021' til venstre herfor.

Med venlig hilsen
Johnni Mosevang Christensen

Formand for Grundejerforeningen Skibsegen


Nyt om legepladssagen/Bestyrelsesmøde 3. marts 2021 - klik her


Nyt om den ordinære Generalforsamling 2021 (25.2.2021)

For at efterleve grundejerforeningens vedtægter, fremsendes indkaldelse og bilag til ordinær generalforsamling tirsdag den 30.3.2021.

Vi er bekendt med, at det nuværende forsamlingsforbud ikke gør det muligt at samles fysisk til en generalforsamling, og umiddelbart vil det nok heller ikke være muligt den 30.3.2021. Vi har derfor reserveret mandag den 3.5.2021 kl. 19.00 som alternativ dato for afvikling af generalforsamlingen.

Når der er klarhed for hvad der er muligt i forhold til forsamlingsforbud m.m., vil vi melde ud herom, men indtil videre vil vi opfordre til, at I reserverer begge datoer.

For alle detaljer vedrørende denne Generalforsamling klik 'Generalforsamling 2021' til venstre herfor.

Med venlig hilsen
Johnni Mosevang Christensen

Formand for Grundejerforeningen Skibsegen


Nyt fra Johnny Bidstrup 17. februar 2021

En beboer har henvent sig til bestyrelsen vedr. træfældning på skovstykkerne.

Til info er svaret til den pågældende beboer her:

“Tak for din mail om træfældning på skovstykkerne.

Flisfirmaet henvendte sig til grundejerforeningen i foråret 2020 og tilbød gratis at rydde på områderne mod at få træet til flis.

Vi talte med flisfirmaet på stedet om problemer med væltede træer, høje gamle træer som kunne vælte i en storm og grene, som hang ud over vejen - problemer som længe havde været drøftet i grundejerforeningen, og som vi gerne ville have løst. Så vi var positive overfor en oprydning.

Vi skabte herefter kontakt til sønnen på Kjeldsbjerggård Jesper og talte også med ham om problemerne. Han var meget forstående og ville tage kontakt til flisfirmaet.

Senere besigtigede Jesper og flisfirmaet områderne uden vores deltagelse.

Et par dage efter ringede Jesper og fortalte, at han nu havde drøftet det med flisfirmaet, og "vi skal nok få lavet et fint område til jer".

Det har på intet tidspunkt været nævnt af Kjeldsbjerggård, at det var op til grundejerforeningen at beslutte, hvordan der skulle ryddes. I så fald havde vi involveret os.

Det skal nævnes, at beboerne på begge sider af stykket ved containerpladsen overfor grundejerforeningen har udtrykt ønske om at få ryddet på området på grund af risikoen for væltede træer.

Tidligere og nuværende bestyrelse har været enige i, at der skulle ske en rydning på skovstykkerne.

Der blev orienteret om spørgsmålet på generalforsamlingen den 24. september 2020 uden bemærkninger fra generalforsamlingen.

Det er vores indtryk, at beboerne ved skovstykkerne er tilfredse.

Har du yderligere spørgsmål,er du naturligvis velkommen.

På bestyrelsens vegne

Venlig hilsen

Johnny Bidstrup, nr. 89”.


Naturstier 25. januar 2021

Af lokalplan L 1.109 fremgår det, at der i diget mod Rørtang Have skal etableres to naturstier på 1,5 meters bredde - en i den nordvestlige del af diget og en i den sydvestlige del af diget.

Ejeren af Rørtang Have, JLL Group ApS, har rettet henvendelse til grundejerforeningen og spurgt om vi kan acceptere at de to stier etableres. Vi har aftalt, at de i første omgang går i dialog med Helsingør Kommune for at få afklaret om rammerne for etablering af de to stier.

Vi er nu blevet orienteret om, at Helsingør Kommune ikke har indvendinger mod etablering af de to naturstier, hvorfor vi har aftalt, at vi på den kommende generalforsamling fremlægger forslag til afstemning om etablering af de to naturstier som anført i lokalplanen.


Alleén mv. 22. januar 2021 

Når vi kører ind mod Skibsegen, er der 22 træer på højre side af alleén. 

Træerne har en meget uens krone og højde.

Bestyrelsen planlægger, at træerne skal opnå et ensartet og harmonisk udtryk og en højde og størrelse, således at de fremover kan plejes uden brug af stillads eller lift.

I den kommende uge vil kronen på de 11 største træer derfor blive beskåret af Gamle Hellebæk Haveservice. Dette med henblik på, at træerne i løbet af 2-3 år kan vokse sig til og opnå et mere ensartet udtryk. Gamle Hellebæk Haveservice anbefaler herefter, at træerne beskæres hvert 2.-3. år.

På den kommende generalforsamling, som planlægges afholdt den 30.3.2021 kl. 19.00, vil bestyrelsen iøvrigt fremlægge forslag til en plejeplan for Skibsegens fællesarealer.


Rydning af træer - nyt fra Johnny Bidstrup 21. januar 2021

MR Flis var i sidste uge rundt på begge skovstykker med forstfolk, som skal certificere fældningen – dvs. de beslutter, hvad der må fældes og specielt, hvad der ikke må fældes.

Certificeringen er en betingelse for salg til flisværket.

F.eks. må træer tæt på søen ikke fældes, ligesom egetræer ikke må røres. Han lader mindre træer stå, så der bliver altså ikke fuldstændig bart på områderne. Der bliver noget grønt til dyrene. 


Nyt om legepladssagen/Bestyrelsesmøde - 2. jan. 2021 - klik her


Godt nyt fra flismanden/MR Flis den 30. dec 2020

MR Flis har orienteret Johnny Bidstrup om, at opgaven med at fælde og fjerne træer på Kjeldsbjerggaards arealer ved søen og containerne, med henblik på at anvende dem til flis, forventes påbegyndt i januar 2021.  


Nyt vedr. diget langs Rørtanggrunden 17. dec 2020 - klik her


Notat om legepladssagen 2020 - klik her